Oprørsfanen plantet i Høje Gladsaxe

En forårsnat i 1969 foretog den senere verdensberømte Jan Gehl sig noget vildt og ulovligt lige her på plænen foran et af Høje Gladsaxes fem gigantiske højhuse. Sammen med en flok sociologer, psykologer, andre arkitekter og beboere opførte han en ekstraparlamentarisk legeplads på en enkelt nat. Den lå som en lille kringlet by af træ for foden af modernismens flagskib i Danmark. En legeplads som oprørsfane mod bebyggelsen og hele dens verdensbillede. Høje Gladsaxes arkitekter kaldte aktionen »grov vandalisme mod arkitekturen«. I protest meldte de sig ud af Arkitektforeningen, som havde støttet manifestationen økonomisk.

Denne formiddag står Høje Gladsaxe skarpt i solen omgivet af hele sit typiske apparatur af skøjtehaller og evigtgrønne fodboldbaner, et stadion, gangstier, cykelstier og parkeringspladser, skole, kirke, bibliotek, butikker. Et altomfattende system i stor skala, en kæmpes greb om 7.000 menneskers liv. Modernismen slog igennem som megatrend overalt og i alle systemer – kapitalistiske, kommunistiske og fascistiske. Af aktivisternes fantasifulde legeplads er der intet tilbage, til gengæld fik Jan Gehl og hans kone, psykologen Ingrid Gehl, skovlen under modernismen som sådan. Eller i hvert fald lykkedes det dem at svække ideologien. Nogle af dens værste træk er vendt tilbage.