Bygningskunst. Danmarks yngste by, Hvide Sande, har i 90 år udviklet sig uden nævneværdig hjælp fra arkitekter. Den er blevet kaldt »Danmarks grimmeste«. Men det gør den måske bare endnu mere interessant. Weekendavisen traver byen tynd med arkitekten Marie-Louise Høstbo, som selv kommer fra byen.

Den arkitektløse arkitektur

Der er blevet sagt mange ting om Hvide Sande gennem tiden. For de snobbede købstadsfolk i Ringkøbing på østsiden af fjorden var navnet »Hvide Sande« i gamle dage »et uartigt ord« i sig selv. »Den grimmeste by i Danmark« blev Hvide Sande for nylig kaldt af en dansk forfatter under en litterærsalon i København.

Til stede var også Marie-Louise Høstbo, arkitekt og nyudnævnt head of design ved møbelfirmaet Fritz Hansen. Hun hoppede lidt i stolen over at høre det prædikat blive hæftet på sin fødeby, som hun forlod som 18-årig. Høstbo er også forfatter til bogen Hemmelige steder – Arkitektens guide til særlige bygningsværker i og omkring København, og hun er netop aktuel med efterfølgeren, en arkitektonisk opdagelsesrejse i det midt- og vestjyske, fra Spøttrup Borg nordvest for Skive til Per Kirkebys stenhus ved Vemb, Utzons rækkehuse i Skjern og Mogens Kochs Brejning Kirke ved Børkop, for blot at nævne nogle stykker.

mobr
(f. 1964) er journalist og forfatter. Morten blev uddannet på Journalisthøjskolen i Århus i 1991 og har tidligere arbejdet på Vestkysten, Jydske Tidende, Flensborg Avis og Berlingske Tidende, og han har som freelance journalist i Italien skrevet om italienske forhold til et væld af danske dagblade. Af bøger har han blandt andet skrevet Mafiaen kommer, om den italienske mafias fremrykken i Europa, Passione, om mad og mennesker i Italien, Mand af ære, om den afhoppede mafioso Claudio Samperi, Vejen til Napoli, en reportagebog fra Italien, samt bidraget til bogen Goethe i Italien, i selskab med Henrik Wivel og Jakob Levinsen.

Andre læser også