Oh, hvilken frustration det er at forlade teatret som anmelder og erkende, at ens virkelige mellemværende er med den britiske dramatiker, der skrev stykket tilbage i slut-1980erne. For helt ærligt: Hvad tænkte Howard Barker egentlig på, da han nedfældede I tilfælde af … (med den originale og bedre titel Possibilities), hvor hvert scenarie slutter med afstumpet vold? Nedslået, forfærdet og fyldt med snak-snak-snak forlader man teatermørket.

Det er med vilje, at jeg skriver scenarie frem for scene, for det er sådan, de ti scener opleves: som ti opstillede scenarier, hvor der skrues på alle variabler – forskellige steder, forskellige tider, forskellige mennesker, forskellige relationer – men hver gang er udkommet det samme: vold og død. Den røde metalkonstruktion af rørværk, der udgør scenografien, forvandles fra scene til scene ligesom de fire ensembleskuespillere (Marina Bouras, Tom Jensen, Alexander Bryld Obaze og Karla Rosendahl) befinder sig i en lind strøm af on-stage kostumeskift, men slutningen er ikke til forhandling.