Skal man tro diverse artikler og tv-indslag, blev den danske protestmusik genfødt i marts. Andreas Odbjerg malede en trist smiley på Frihedsgudinden og udgav »USA«, en singlepastiche over Kim Larsens »Joanna« med budskabet: Donald Trump, han er dum. Steffen Brandt snerrede ad minkavlernes tårer på »De græder i Jylland«, første skæring fra TV-2s nye album, Som om vi ikke har mere at sige. Og endelig annoncerede Peter Sommer, at han nu var klar til politik på sit ottende studiealbum, Verdens Volume, dog med sommersk underspil: »Det hele skal nok gå,« synger han autoritativt på den skælmske titelsang, der skifter stemning og taktart flere gange, »vi ved bare ikke hvorhen.«

Når ingen af de tre alligevel for alvor ser ud til at have retning mod barrikaderne, skyldes det selvfølgelig en historisk lektie: Den musik, der udtrykker sig for direkte om samfundet, bliver let endimensionel. Odbjergs uslebne linjer – »Donald ser sig ik’ tilbage, for Donald har den største granat« – er et godt eksempel. Det bliver påståeligt, trættende. Derfor er det klogt, at Peter Sommer på Verdens Volume holder fast i den tvetydighed, der har fulgt ham gennem to årtier som lige dele østjysk melankoliker og ordspilsfanatiker. Albummet er vel hans mest elegante til dato.