Noget man tager på

I Tokyo bor 35 millioner mennesker, de fleste på få kvadratmeter, og det er forbløffende, så uaggressiv den by virker. Man viger til side, man dytter ikke, selvom biler kører i tre etager på hævede motorveje, nogle steder så tæt på husene, at man kunne række armen ud ad vinduet og røre facaden. Der er vinkemænd overalt til at dirigere trafikken, med orange lyssværd viser de vejen for biler på vej ud af parkeringshuse og rundt om vejarbejder, men de råber ikke til chaufførerne, de bukker. Der er ingen skraldespande på gaden, du kan ikke komme af med dit, så hvis du står med en tom pose, må du tage den med hjem til dig selv. Der er rent.

Har hele det beherskede og kontrollerede udtryk og indtryk noget med nationaldragten at gøre, tænker jeg? Der er afmålt skridtlængde i sådan en lang, relativt stramtsiddende sag med tilhørende klipklap-træsandaler, ikke tøj til flikflak og store armbevægelser.