Da Jamal var dreng, sad han i timevis og lyttede til Koranen. Ikke ét øjeblik tvivlede han: Intet menneske kunne have skabt noget så fuldendt. Det måtte komme fra himlen – fra Allah selv. Ordene var ikke blot smukke – de var ophøjede. Hævet over jordens larm og menneskets fejl.

Nu står han foran Den Anden Side, Skandinaviens sagnomspundne queernatklub, med sin danske kæreste, Asger, ved hånden. De kysser midt i en kø af læderjakker, glitter, cigaretrøg og utålmodige kroppe, der tripper for at slippe ind i mørket og danse sig fri, helt til solen vælter frem over Vesterbro.