Klima. Stampet lerjord er ét af flere bæredygtige byggematerialer, der banker på fra fortiden. De bygger med det i Østrig og 3D-printer med det i Italien. Men forsvinder et lerhus ikke bare i små brune bække ved første danske regnskyl?
Når arkitekter leger med ler
På rejser i Iran og Afghanistan har jeg set masser af huse, der er bygget i ler og jord; i Kabul har jeg endda set fleretagers lerhuse. Det er stadig almindeligt mange steder i verden at bygge med de forhåndenværende materialer. Når man kører gennem tørkeramte, gulbrune landskaber, blender hele landsbyer bygget i jordfarver næsten umærkeligt ind i omgivelserne.
Igennem århundreder – frem til 1900-tallet – var det også almindeligt at bygge med træ og halm og ler herhjemme. Typisk i form af de stråtækte bindingsværkshuse, vi elsker så højt. Vi betragter det gråbrune materiale som noget, der hører til fortiden, eller som noget, man må ty til i fattige egne på kloden.
Del: