Chefen for det trygge rum

Det første, man ser, når man træder ind ad personaleindgangen til Det Kongelige Teaters gamle scene, er en fotovæg med nogle af de kunstnere, der har optrådt på teatret. Jeg får øje på Jørgen Reenberg, Ghita Nørby, Bodil Udsen og Kirsten Olesen, inden jeg føres op til Kasper Holten, som har været teaterchef for Det Kongelige Teater siden 2018. Anledningen til vores møde er imidlertid ikke det halvrunde jubilæum, men de mange sager, der under Holtens ledelsesperiode har gjort nationalscenen til omdrejningspunkt for heftig offentlig debat. Det drejer sig om balletkoreografen Liam Scarletts selvmord i 2021 efter en krænkelsessag på teatret, som førte til aflysningen af hans forestilling Frankenstein. Det drejer sig også om kontroversen mellem komponisten Louise Alenius og teatrets ledelse sidste forår om hendes opera om aktiv dødshjælp – Manualen – hvor teatret besluttede at slette et afgørende ord i hendes opera efter opfordring fra blandt andre Sundhedsstyrelsen og Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse. Endelig drejer det sig om aflysningen af balletforestillingen Othello i efteråret efter uenighed om en dansesekvens, der ifølge nogle af korpsets dansere var racistisk stereotyp, hvilket førte til nedsmeltningen af et ellers mangeårigt samarbejde mellem den kongelige ballet og den verdensberømte balletkoreograf John Neumeier.

De tre personalesager vakte ikke kun opsigt, fordi de satte nogle af tidens mest polariserende tematikker – identitet, repræsentation og magtrelationer – på spidsen. Møgsagerne gjorde det også klart, at tiden stiller nye krav til den, som vil være kunstnerisk leder. Og netop det vil jeg gerne tale med Kasper Holten om.