Fikseringer. Andreas Koefoed og Jørgen Leths nye film bringer os ikke tættere på musikkens væsen, men giver os måske en flig af livets kerne.

Livet er first take

En sort due letter og slår tonen an i Andreas Koefoed og Jørgen Leths nye dokumentarfilm Music for Black Pigeons. Med den anerkendte danske jazzguitarist Jakob Bro som stilfærdig hovedfigur tager filmen os med på lang, flaksende rejse med taxier og fly til musikstudier, koncertsale og lejligheder for at dokumentere Bros møder med nogle af den internationale jazzscenes mest markante musikere.

Som et spejl af musikernes metode er filmen improviseret organisk frem, men man fornemmer, at planen i udgangspunktet måske var at få nogle af de store kunstnere til at sætte ord på den magi, der opstår, når de sammen tager springet ud i improvisationens uopdagede landområder. Filmens programerklæring er i hvert fald at finde ind til »musikkens kerne«.

xboa
(f. 1982) er journalist og skriver især om forskning, der udfordrer vedtagne sandheder, og om politik og ideologi, der pynter sig med videnskab. Anders har en kandidatgrad i journalistik fra Roskilde Universitet på baggrund af studier i Journalistik og Musikvidenskab (Københavns Universitet).

Andre læser også