Endelig skete det: Jeg har købt en lejlighed på Østerbro. Selvfølgelig på Østerbro, hvor ellers? Efter 14 år i verdens mest kaotiske storbyer – Kairo, Bagdad, Istanbul – længtes jeg efter duften af surdejsbrød og lyden af barnevogne med affjedring som tyske elbiler, skubbet af forældre, der siger: »Ej skat, ikke slå med pinden, det er et levende træ.«

Her er alt det, jeg ikke vidste, jeg savnede. For eksempel Fælledparken med brede stier, hvor løbere passerer forbi podcastlyttere, der smiler drømmende fra bænkene, som om de flirter med engle. På Østerbro har jeg virkelig det hele. Jeg bor tæt på centrum, men uden drama. Selv hundene ser ud, som om de har årskort til SMK. Og så er der Nordhavn – mit eget lille Istanbul uden kaos. Her glider skibe ind fra hele verden, og kosmopolitiske typer træder i land og taler engelsk med fransk accent. Havet åbner byen, trækker horisonterne tættere på og minder én om, at verden er større end Danmark.