Selvmonitorering. Alle mænd bør kende deres sædkvalitet, argumenterer forskere – ikke kun dem, der prøver at få børn. Sæd afslører nemlig kroppens generelle sundhed.
Mand, kend din sæd

Illustrationer: Matthias Seifarth
Han er kendt som manden, der vil leve evigt. DON’T DIE, formaner hans hjemmeside. Bryan Johnson, millionær og biohacker, har iværksat Project Blueprint, som skal få ham ind i det 22. århundrede, selvom han er født i 1977. Hans dag begynder klokken 5:25 med en drik bestående af en skefuld af hans egen Blueprint Longevity Mix, 11 gram Blueprint Collagen Protein, 2,5 gram Blueprint Creatine, en halv teskefuld præbiotika og en teskefuld af kulhydratet inulin. Inden klokken 11 har han spist fire måltider og 17 forskellige slags piller, men så faster han også resten af dagen. Han motionerer seks timer om ugen og får »100 procent perfekt søvn«.
Johnson praler med at være den sundeste mand på planeten, og som bevis lagde han for nogle uger tilbage sine sædtal frem. 380 millioner celler i en ejakulation – fire gange over gennemsnittet. Koncentrationen var 143 millioner sædceller per milliliter, også langt over normalen, især for en 47-årig, og på alle andre parametre som svømmeevne og form på cellerne lå han i toppen.
Del: