På hjørnet af Tietgensgade og Tivoli bærer en kæmpestor tekstilklædt sofa på en nøgen kvinde. Hendes hud lyser hist og her op i sart blå og endnu sartere rødlige plamager, øjnene er optegnede og åndsfraværende, natsorte, ligesom den skarpe kønsbehåring mod den dybrøde divan.

Lige nedenfor, på pladsen foran Glyptoteket, vrimler det med skoleklasser. Vintervinden er væk, solen fejrer forårets fødsel, og indenfor i Henning Larsens gemakker indhenter fortiden nutiden endnu en gang. Franske Suzanne Valadon (1865-1938) er kommet til byen.