Bastard. »Jeg aner ikke, om man kan hele postkoloniale traumer, eller om det giver mening at prøve på det. Men jeg ved, at det er helende at turde være sig sin historie og sig selv bekendt.« Iben Mondrup portrætterer Pia Arke.
Arktisk hysteri
Lige nu kan man se kunstneren Pia Arkes værker på Kunsten i Aalborg. Fotografier, kunstvideoer, collager. Udstillingen er tidligere blevet vist på Louisiana og skal senere til Kunstmuseum Brandts i Odense. Det er fantastisk, intet mindre, at Arke – denne intelligente og balancerede kunstner – på den måde er blevet gjort til en del af vores fælles gods, at hun nu uomgængeligt bliver betragtet som relevant for det brede kunstpublikum.
Pia Arke, født i 1958 – grønlandsk mor og dansk far – i Scoresbysund, Østgrønland, opvoksede i henholdsvis Øst- og Vestgrønland og Danmark, døde i 2007. Var uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Sit materiale hentede hun i den dansk-grønlandske historie, både i det store perspektiv – i forhold til geopolitik – og i det personlige, i det nære, i familien. Impulsen til at give sig i kast med kolonitidens materiale kom fra hende selv. Som alle børn af Grønland var hun mærket af den ambivalens, som knytter sig til billedet af såvel det grønlandske som af det danske. Hendes arbejde vedrører os alle, fordi hverken du eller jeg kan undsige os en aktie i den besværlige koloniale historie.
Del:
