Højdepunkter. På sin ny skive giver Peter Sommer den med held som chansonnier, mens Tina Dickows første dansksprogede lp er en kunstnerisk succes.
Store følelser i spil
Da jeg i morges stod og smurte fruens madpakke, hørte jeg i radioen Peter Sommer-sangen »8-6-6-0«, ja, den om Skanderborg. Det har altid irriteret mig, at en kunstner med så rigt og facetteret et sangkatalog af mange forbindes med netop den sang. Bevares, den er ikke dårlig, men Sommer har faktisk skrevet så mange bedre sange, især efter han for alvor fandt melodien i 2018 med det mesterlige album Elskede at drømme, drømmer om at elske, et uomtvisteligt karrierehøjdepunkt.
Sommer er en af de sjældne kunstnere, der bliver bedre med årene med skarpe og præcise tekster, inciterende og fængslende melodier samt en sikrere mere udtryksfuld vokal.
Del: