Læderjakke og hijab

Hvad forbinder De med punkmusik? 1970erne. Aggressiv elguitar. En ungdomskultur, som rasede imod enhver autoritet, imod forældrene, imod regeringen, imod hvad som helst. Alkohol, mascara, næseringe. Og så var det vel et relativt hvidt fænomen? Blegtynde unge mænd i bar mave under læderjakken? Sådan ser det i hvert fald ud for mit indre øje, og det er måske netop det fænomen – det, man også kunne kalde den fælles forestillingsevne – som den britiske komedieserie We Are Lady Parts på samme tid handler om og går i clinch med. Her følger vi nemlig et punkband bestående udelukkende af mere eller mindre praktiserende muslimske kvinder i slut-20erne, hvoraf tre ud af fire bærer tørklæde. Hvorfor er det egentlig ikke dem, jeg ser for mig, når jeg tænker på punk? Det spørger denne ret vidunderlige serie ind til på sin egen letbenede måde.

Første sæson fra 2021 handlede mest om guitaristen Amina. Den usikre ph.d.-studerende i mikrobiologi, der ledte efter en god ægtemand, men endte med at tilslutte sig et punkband. Hun var – med et ret godt eksempel på seriens humor – bange for, at hendes optagethed af den amerikanske folkmusiker Don McLean ville blive anset for at være haram. Og helt sikker på, at hendes bagland ikke ville acceptere, at hun spillede punkmusik, særligt når det var i et band, hvis største hit hed »Voldemort is under my headscarf«. Så hun løj over for både sin familie og over for sin kærlighedsinteresse Ahsan, indtil hun til sidst endelig turde stå frem som punkmusiker og måske af samme grund overvandt sin notoriske sceneskræk.