A la carte. Tag en tur i din lokale genbrugsbutik for at undgå svigerfamilien eller skrål religiøst med til Natalie Bergmans soloalbum. Denne uges anbefaler er Cecilie Blomquist.

Kultur­anbefalinger

 

Forbrug

Genbrugsmisbrug

Tænkt eksempel: Man befinder sig i et sommerhus, det kunne eksempelvis ligge i Blåvand, med ens svigermor, hendes mand, hans søn, to svigerinder, deres kærester, to børn og selvfølgelig sin egen bedre halvdel. Fordi man elsker dem højt (og det gør man!), tilbyder man, at man kører en tur i Rema 1000 og køber det, der mangler til aftensmaden. På turen til Rema kommer man forbi kasernebyen Oksbøl, hvor der ligger en Kirkens Korshær Genbrug. Dér finder man både et smart lille bord til en vase og en flot frakke i uldblanding. Mere vil selvfølgelig have mere, så derfor kører man forbi Rema 1000 og videre til Varde, hvor der ligger endnu en Kirkens Korshær, en Røde Kors og en Blå Kors, og vupti var der gået en halv dag, og man nåede ikke i Rema 1000. Det smarte ved dette tænkte eksempel er, at det kan lade sig gøre, hvor end i Danmark man befinder sig. Jo længere væk fra de store byer, desto større er chancen for at gøre et godt køb. Røde Kors er en klassiker, men jeg har gjort mine bedste køb i de mere undervurderede Mission Afrika. Butikkerne er altid bemandet med søde ældre kvinder, der bagtaler de andre frivillige, mens man står i prøverummet, og komplimenterer ens fund, mens man betaler.

Genbrugsbutikker i hele landet

Den amerikanske sanger Natalie Bergman gik i 2021 solo og udkom med albummet »Mercy«. Arkivfoto: Rob Grabowski, Scanpix Rob Grabowski

Album

Sørgemarch

Gospel har aldrig sagt mig ret meget, og jeg troede aldrig, jeg skulle få en klump i halsen til en sang med titlen »Talk to the Lord«, eller at jeg skulle skråle med på teksten »Come on Shine Your Light on Me Sweet Jesus«. Men når amerikanske Natalie Bergman begynder at synge, er jeg klar til at bede Vorherre om nåde. Folk-sangerinden var oprindeligt den ene halvdel af bror-søster-duoen Wild Belle, men i 2021 udkom hun med soloalbummet Mercy. Læser man lidt op på Bergman, forstår man behovet for at finde en større mening med tilværelsen. I 2019 mistede hun og broren deres far og stedmor i en bilulykke, og ud af sorg og søgen kom 12 sange, der blander gospel, folk, pop og soul. Jeg kan især anbefale albummets andet nummer, »Shine Your Light on Me«, der ved allerførste lytning overbeviste mig om Bergmans luftige, lyse stemme. På en regnfuld sommerdag skal man ikke snyde sig selv for den lidet håbefulde »Paint the Rain«. Og er man i et mere masochistisk humør, bør man lytte til »Home at Last«, der serverer tabet og troen råt for usødet.

Mercy, Natalie Bergman

Museumsanlæg

Vindueskigger

For lidt over 50 år siden forærede tandlæge Gustav Lind og hans kone Helene Lind deres tidligere sommerresidens og tilhørende landområde til Kolding Kommune, fordi de ønskede, at deres mange tønder land skulle blive tilgængelige for folket. Kommunen forpligtede sig hermed også til at oprette det kunstmuseum, som i dag er Trapholt. Denne anbefaling går egentlig ikke så meget på selve museet, som er et besøg værd, bevares, men mere på alt det rundt om museet. Da Gustav og Helene Lind fik bygget deres sommerbolig, fik de også landskabsarkitekt C. Th. Sørensen til at tegne husets have, der stadig står, som den blev anlagt i 1935. Derudover er der selvfølgelig Trapholts skulpturpark og Arne Jacobsens lidt Black Mirror-agtige bud på den moderne boligform, Kubeflex. Museet tilbyder guidede ture, hvor man kan opleve huset indefra. Fra haven går en sti ned til Fjordvej, og det er i sig selv en oplevelse at gå og lure på de overdådige boliger, der ligger i første parket til Kolding Fjord. Bevæger man sig op ad Trapholtparken, kommer man ind i et spøjst villaområde, hvor alle huse er bygget i samme stil, med de samme rundede græsarealer og indkørsler. Det hele emmer af rigmands-Californien, og spørgsmålet presser sig på: Er Kolding Fjord måske Danmarks svar på Monterey Bay?

Trapholt, Kolding

Lydbog

Nostalgitrip

Jesper Christensen har haft en bærende tilstedeværelse i min barndom. Ikke på fjernsynet, men i min cd-afspiller. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har måttet løsrive mig fra mine barnlige gøremål for at kunne lytte videre på historien om den forældreløse Harry Potters kamp mod det onde. Først den afsluttede cd ud af afspilleren, ned i den kvadratiske plasticlomme og så slide den ind under de andre cd'er i boksen. Næste cd ud af plasticlommen, ned i afspilleren og så vente på, at det lille display viser cd'ens antal »numre« for så at kunne trykke afspil. »Kapitel 3, de mystiske breve …« Sådan. Verdensordenen var genoprettet, og jeg kunne vende tilbage til min malebog eller Game Boy Advanced, mens Jesper Christensens sprøde stemme igen fyldte børneværelset, bilen eller høretelefonerne tilsluttet den sølvgrå discman. Siden har teknologien udviklet sig så drastisk, at bøgerne nu kan høres i én lang køre på apps som Mofibo eller BookBeat. Det er selvfølgelig ikke helt det samme som i gamle dage, hvor man græd af raseri, når ens yngre søskende havde ladet cd 8 i Fangen fra Azkaban ligge på skrivebordet med afspilningssiden nedad! Anyway, 129 timer og 41 minutter tager Jesper Christensens eminente maratonoplæsning af de syv bøger. Så er de næste mange års kør selv-ferier reddet. Selv tak.

Harry Potter-lydbøger, Mofibo

Standup

Komisk timing

Hvor jeg for ti år siden elskede at pløje mig igennem HBO og Netflix' comedy specials, har jeg holdt mig væk de seneste par år. Man kunne måske foranlediges til at tro, at det skyldes, at mange komikeres go-to jokes – jokes om mandlige og kvindelige stereotyper – ikke lander helt så godt i dag. Men i stedet for at skyde skylden på indholdet vil jeg flytte skylden hen til nogen, der alligevel er skyld i en masse andet dårligt, nemlig TikTok. Mediets uendelige mængder indhold, hurtige pay-offs og uhyggeligt nøjagtige algoritme har gjort, at jeg simpelthen har mistet tålmodigheden. Denne sommer har jeg derfor tænkt mig at støve fjernbetjeningen af og gøre noget så gammeldags som at åbne Netflix og se noget slow comedy (for ikke-TikTok-brugere: almindelig comedy). Jeg startede forsigtigt ud med Michelle Wolfs Joke Show, der er et par år gammelt, men for det meste har overlevet tidens tand. Allersjovest er det, når hun udleverer sine fantasier om at blive the upstairs lady, hvis hun blev kidnappet af en af de der mænd, der holder kvinder fanget i kælderen.

Michelle Wolf: Joke Show, Netflix

 

cblj
(f. 1997) er redigerende på Weekendavisens digitale sider. Har en professionsbachelor i Kommunikation fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Andre læser også