Kultur­­­anbefalinger

Streaming

Tronedans

Hvis Succession fik et kærlighedsbarn med Dahlgårds Tivoli og lod det opfostre i Sagnlandet Lejre: Cirka sådan kan man beskrive dokumentarserien Ren Faire om Texas’ største renæssancefestival, hvor den ubestridte patriark, George Coulam – eller King George, som han kaldes af sine undersåtter – efter 50 år på tronen nu (måske!) agter at trække sig tilbage.

Især Succession-sammenligningen gør instruktør Lance Oppenheim absolut intet for at modarbejde: Dokumentaren er klippet og instrueret, så man nærmest hører Nicholas Britells klaverspil for sit indre øre, mens George iscenesættes som gøglernes Logan Roy. Rundt om ham skiftevis smisker og konspirerer de tre mulige arvtagere: den lidt for loyale kunstnersjæl Jeff – Kongens Højre Hånd, som han kalder sig selv – den iskolde eks-elefantdressør Darla og den driftige popcornsælger Louie, der ser sig selv som fremtidens mand.

Det lyder som satire, og sådan føles det indimellem også, men for de medvirkende er det alvor: Der er mange penge og hele tilværelser på spil, når den forfængelige konges gunst skal vindes. »Game of Thrones: Man enten vinder eller dør,« som Louie siger, men som handlingen skrider frem, får man mere og mere fornemmelsen af, at der – ganske som i Succession – ingen ægte vindere er i kampen om denne trone.

Ren Faire. Instrueret af Lance Oppenheim. Kan streames på MAX.

Udstilling

Skraldebibliotek

Igen i år har jeg en naiv ambition om at få ryddet ud i mit kælderrum i sommerferien. Men måske bør jeg i virkeligheden lade det stå – som et monument over alt det, jeg aldrig får brug for, men alligevel ikke nænner at skille mig af med. Det er i hvert fald min tanke efter at have besøgt den tyskfødte og nu svensk bosatte kunstnerduo Christoph og Sebastian Mügges nye udstilling, Lost library legends, i Rundetaarn.

Brødrene Mügge har brolagt den gamle Bibliotekssal med indkøbslister og iturevne cigaretpakker, guirlander af båndsalat, bolværk af konservesdåser: kort sagt, en kæmpeskraldecollage, en affaldsversion af Pyrus’ slikland i Alletiders Julemand. Udstillingen portrætterer »det almindelige menneske« – hvem det så end er – gennem alt det, vi smider ud, og midt i det hele har man placeret Rundetaarns bygherre, Christian 4., med et særdeles apokryft take på hans eftermæle. Jeg anbefaler, at man dropper at læse følgeteksterne og bare lader øjet mæske sig i tingeltangel – og at man i øvrigt kommer tidligt på dagen, hvis man ikke gider stå i kø.

Lost Library Legends i Rundetaarns Bibliotekssal løber frem til 11. august

Streaming

Prototype

Der findes mange sitcoms i kategorien »en umage vennegruppe i slutningen af 20erne roder lidt rundt i livet og kærligheden«, men ingen helt som Crashing, multitalentet Phoebe Waller-Bridges debut som serieskaber i egen ret. 

Crashing havde premiere i begyndelsen af 2016, blot et halvt år før gennembrudshittet Fleabag, og man skal især se den for Phoebe Waller-Bridge selv som den ukulelespillende cool girl Lulu, en prototype på hendes selvdestruktive barnevoksen i Fleabag, og en afbleget og overgearet Jonathan Bailey som ejendomsmægleren Sam, en i egen selvforståelse ladies man, der nægter at erkende det for alle andre åbenlyse faktum, at han er forelsket i bedstevennen Fred (spillet af Amit Shah). 

Det er kulsort, gakket og alt for meget, men heldigvis ikke kun det, for selv når hun gakker ud, kan Waller-Bridge ikke dy sig for at jage fingeren ind, hvor det gør ondt. Og så kan man faktisk sluge den på en enkelt aften: Hele serien tager cirka tre timer fra start til slut, eller lidt kortere end den seneste Scorsese-film.

Crashing. Skabt af Phoebe Waller-Bridge. Kan streames på Netflix.

Musik

Baby Boss

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg efterhånden har råbesunget med på countrytalentet Zach Bryans monstersjæler »Something in the orange« fra 2022 med den usandsynligt fængende indgangsbøn: »It’ll be fine by dusk light, I’m telling you baby/ these things eat at your bones and drive your young mind crazy.« (Hør for guds skyld den akustiske »Z&E«-version og ikke originalen). Siden gennembruddet har den tidligere flådesoldat (!) sunget duet med Kacey Musgraves, turneret USA (og Europa) tyndt og været i divaagtigt klammeri med loven, og i sidste uge kom så hans femte album på lige så mange år, The Great American Bar Scene.

Zach Bryans univers er gennemvædet af billig whisky, unge mænd med gode intentioner og dårlige kort på hånden, og kvinder, der er halvt ude ad døren, og tænker man, at det lyder helt springsteensk i al sin ærkeamerikanske arbejderklassespleen, vil det næppe overraske, at Bruce himself gæster den nys udgivne plade, der synes ikke så lidt inspireret af sidstnævntes hovedværk Nebraska fra 1982 – uden at nærme sig samme tyngde, bevares. Men mindre kan også gøre det, og når Zach Bryan er bedst, rammer han blandingsforholdet mellem ungdommens stædige håb og americanaens iboende melankoli så rent, at man ikke kan andet end at lade sig afvæbne.

The Great American Bar Scene, Zach Bryan

Podcast

Onde homoer

Der er en grund til, at det var Ken og ikke Barbie, der modtog en oscarnominering for Barbie-filmen: Helte er kedelige. Skurke, dem er der gods i. Og er man – som jeg – en smule overfølsom for netop heltedyrkende historieprogrammer, der tilsat svulmende strygere fremmaner Werthers Echte-matterede hyldestportrætter, så lad mig i stedet, i anledning af, at Copenhagen Pride er lige om hjørnet, foreslå et alternativ: podcasten Bad Gays.

Her har historiker Ben Miller og kunstner og kulturskribent Huw Lemmey sat sig for at fortælle om historiens »onde og komplicerede homoseksuelle« – med tryk på »komplicerede«, for en tilbagevendende pointe er den, at vi alle er børn af vores tid på godt og … ja, ondt. Siden 2019 har podcasten udrullet et kulørt kabinet af dobbeltliv, magtmisbrug, »evil twink energy« (nej, det var heller ikke et begreb, jeg kendte før) og generel dekadence, fra Alexander Den Store over Ernst Röhm til Roy Cohn.

Særligt kan jeg anbefale afsnittet om musikeren Morrissey, der nærmest eskalerer ud i det farceagtige, når værterne af frygt for fremtidige sagsanlæg forsøger at krabbe sig udenom at bruge ordet »racist« – eller ethvert afsnit, der involverer det britiske kostskolesystem, hvilket viser sig at være foruroligende mange.

Bad Gays findes både som podcast og i bogform

Hver uge anbefaler Weekendavisen fem aktuelle kulturaktiviteter. Læs alle tidligere kulturanbefalinger her.