A la carte. Johannes Larsen malede fugle som få andre. Hans kunstnerhjem i Kerteminde er i den grad et besøg værd. Denne uges anbefaler er Frida Piekut.
Kulturanbefalinger
Udstilling
Kunstnerhjem
Jeg elsker virkelig udstillinger i hjem; altså ikke bare rum fyldt med kunstværker, men museer, hvor selve rummet er et kunstværk. Steder, hvor kunstneren har boet og arbejdet, og hvor bygningen er blevet både en tidskapsel og en intim fortælling om, hvem kunstneren var. Den type udstillinger, hvor besøgende ikke bare kan læse en lille tekst om værkerne. Der er masser af fantastiske eksempler på den slags i udlandet – Salvador Dalís surrealistiske sommerhus i Spanien eller Ilana Goors hjem i Israel. Man behøver dog ikke at rejse så langt. For i Kerteminde ligger Johannes Larsen Museet. Larsen malede fra slutningen af 1800-tallet til midten af 1900-tallet og er især kendt for sine fuglemalerier. Sammen med sin kone, Alhed Larsen, byggede han deres hjem på Møllebakken i den østfynske by i starten af 1900-tallet. Det er lavet om til et museum. Ud over en række af Larsens klassiske malerier kan man beundre alt fra gamle tingryder i kraftig blå, børneværelser med hjemmelavede dukkehuse og en smuk gårdhave med høns. Frokostrestauranten er også et hit – klassisk smørrebrød og et imponerende udvalg af snapse. Som en ekstra bonus ligger huset ved siden af en mølle, som museumsgæster kan besøge. Bemærkelsesværdigt nok ligger der melrester i møllen – om det er for effektens skyld, ved jeg ikke.
Johannes Larsen Museet, Kerteminde.
Podcast
Metajournalistik
Uanset om man synes, at journalister er dumme eller kloge, så er det værd at give programmet et lyt.
Er DR blevet Israels talerør? Bør journalister skrive saftige detaljer i liveblogs fra retssager om voldtægt og totur? Hvordan opstår de historier, som hele Danmark taler om? Man skulle tro, at journalistik om journalistik kun interesserer mediefolk, men spørgsmål som de ovennævnte har i de seneste måneder været til heftig debat. Og i radioprogrammet Tabloid fra Danmarks Radio findes der måske nogle svar. Her dykker vært Marie Louise Toksvig ned i, hvordan og hvorfor journalistiske historier opstår og udvikler sig. Hver fredag formiddag vender hun ugens mest opsigtsvækkende historier om alt fra internationale konflikter til retssager og sport – ikke om selve historien, men om journalistikken bag. I min position som journalistpraktikant er jeg nok lidt biased, men jeg synes virkelig, at programmet fortjener en anbefaling – især nu hvor der på de sociale medier huserer en mistillid til de traditionelle medier. Uanset om man synes, at journalister er dumme eller kloge, så er det værd at give programmet et lyt. Toksvig er, i min optik, en af Danmarks skarpeste journalister.
Tabloid, Danmarks Radio.
Mad
Ærkeitaliensk
Pizzeriaer er der en overflod af i København, og det er efterhånden en sjælden fornøjelse at finde kvalitetspizzaer i midtbyen. Men i de seneste par måneder har jeg besøgt det samme sted i Indre By igen og igen. La Vecchia Signora, som ligger lige på grænsen til Nyhavn, er hverken innovativ eller overraskende – og det er faktisk det bedste ved stedet. Her får man nemlig fuldstændig klassisk italiensk mad. Der er noget indbydende og trygt over både maden og stedet med en hyggelig baggård til udeservering og tre mindre lokaler indenfor, klædt i blåt og hvidmalet træ. Jeg har bestilt tortellini med salvie, lækker og cremet, capresesalat, som er en sikker vinder (så længe råvarerne er i orden), og smagt på flere af deres pizzaer – heriblandt den med fungi og mozzarella med basilikum. De havde lækre, tynde bunde og en virkelig god tomatsovs. Og selvom det kan være svært at afgøre, om et sted er autentisk, så har flere af restaurantens gæster typisk været ældre italienske par, som spiste pizza og drak vin, når jeg har besøgt stedet. Prisen for en pizza ligger på omkring 155 kroner – og som jyde ved jeg godt, at det lyder helt ekstremt dyrt – men det er faktisk en gennemsnitlig pris for en pizza i København. Personligt vil jeg da også hellere betale lidt ekstra for kvalitet.
La Vecchia Signora, København.
Dokumentar
Tusindbørnsforælder
Netflix pumper dokumentarer ud, og det er langtfra dem allesammen, som er mindeværdige. Nogle gange er en fortælling dog så foruroligende, at man husker den i lang tid, og det kan man roligt sige om den dokumentar, som jeg nu vil anbefale: The Man with 1000 kids. Titlen lyder allerede kaotisk, men der er tale om et af de tilfælde, hvor virkeligheden overgår fantasien. Over tre vanvittige episoder møder seeren en række hollandske par, som har fået børn via en sæddonor. Donoren har – som loven foreskriver – sagt, at han ikke har doneret til mere end fem familier. Spoiler alert: Det er løgn. Serien centrerer sig om superdonoren Jonathan Jacob Meijer og det gigantiske netværk af familier, han har doneret sæd til. Selvom 1.000 børn lyder af meget, er det faktisk en underdrivelse. Der er tale om et donoredderkoppespind, som strækker sig ikke bare lokalt i Holland, men globalt over hele jordkloden – med tråde til Danmark. For en gangs skyld var de tre episoder ikke nok, og dokumentaren er en øjenåbner for de problemer, som uregulerede sæddonationer og sædbanker medfører. Jeg sad i hvert fald tilbage med en følelse af, at jeg ville være ret bekymret, hvis jeg havde fået et barn via kunstig befrugtning. Dokumentaren er spækket med mysterier, kriminalitet og afsløringer.
The Man with 1000 Kids, Netflix.
Festival
Verdensopera
En sidste anbefaling herfra er et arrangement, som snart finder sted. For i august udfolder der sig nemlig en festival på flere lokationer i København, denne gang uden Medina og Artigeardit som hovednavne. Copenhagen Opera Festival løber af stablen fra 16. til 25. august, og festivalens program byder på en masse forskelligt. Selv synes jeg, at opsætningerne af den klassiske opera Carmen i to versioner – i Tivolis Koncertsal med udvalgte best of og i en nyfortolket version som såkaldt »performanceopera« kontekstualiseret med et partnerdrab – lyder spændende. Foruden en række forestillinger i Tivoli, på Betty Nansen Teatret og Christians Kirke er der også en del af programmet, der gratis foregår under åben himmel på Den Røde Plads på Nørrebro. Jeg kommer i hvert fald til at sidde der, forhåbentlig uden regntøj på, og nyde masser af sang i sensommeren. Da festivalen endnu ikke er startet, er der selvfølgelig ingen garanti for anbefalingen. Men med et så propfyldt program skulle der gerne være noget for enhver smag – både i den tunge og lette ende af operaskalaen.
Copenhagen Opera Festival, 16. til 25. august.
Del:
