A la carte. En queer og campet popstjerne, kostumesalg hos Det Kongelige Teater og pludseligt comeback til Julia Louis-Dreyfus' sociopatiske vicepræsident. Denne uges anbefaler er Sarah von Essen.
Kulturanbefalinger
Streaming
Fiktiv vicepræsident
Den vidunderlige satireserie Veep har oplevet en voldsom stigning i seer-/streamingtal, siden vicepræsident Kamala Harris blev Demokraternes præsidentkandidat. Det fortalte late night-værten Stephen Colbert, da han sendte sit show live fra det demokratiske konvent i Chicago for et par uger siden. Hans gæst var Julia Louis-Dreyfus, som spiller den narcissistiske, sociopatiske og temmelig talentløse vicepræsident Selina Meyer, der vil gøre alt for en plads i solen og en hilsen fra præsidenten. I stedet selvantænder hun gang på gang og sætter ild til alt og alle omkring sig.
Louis-Dreyfus var selvfølgelig glad for, at serien, hvis sidste afsnit blev sendt i 2019, oplever en massiv renæssance, men både hun og Colbert følte trang til at understrege, at Selina ikke er baseret på Kamala Harris. Dog, tilføjede Louis-Dreyfus, virkede en anden kandidat måske som inspiration, her tænkte hun vist ret sikkert på Donald Trump.
Under alle omstændigheder: Louis-Dreyfus er skøn i rollen som Selina, hun er så sygt cringe, især hendes fysiske komik virker hver gang.
Veep, 7 sæsoner på Max
Filmfestival
Musik i mørket
Mørket kommer snigende, og en kur, der virker hver september, er mere mørke. Cinematekets musikfilmfestival omslutter gæsten på den bedste måde med lyd, billeder og et program, der igen i år favner bredt.
For de udadvendte indledes festivalen med fri adgang, bar, dansegulv og Amy Winehouse – Live in London, en koncertfilm fra 2007, da albummet Back to Black endnu var friskt og ikke et uhyggeligt forvarsel.
Til dem, der helst bare vil putte i biografen som i gamle dage og undgå al for meget virak, er der heldigvis mange muligheder: I Dionne Warwick: Don’t Make Me Over udruller sangerinden sit liv og sin karriere, inklusive dengang hun inviterede Snoop Dogg til kaffe, donuts og opsang.
En film om Charli XCX handler om den britiske popsangerindes arbejde under nedlukningen, hvor hun skabte et album, mens hun sad derhjemme og egentlig skulle have haft sit store gennembrud. Filmen er fra 2021, i år kom berømmelsen som bekendt, takket være brat.
Der er mere bar og dansegulv med Talking Heads’ legendariske koncertfilm Stop Making Sense og også forpremiere på en dokumentar om DAD med tilhørende talk. Bandet fejrer 40-års fødselsdag og har en ny plade på vej, som publikum får lejlighed til at smuglytte. Der er mere fest og efterfest med kultspillefilmen Babylon fra 1980 og mange flere film, blandt andet om og med Gogol Bordello og Fatboy Slim.
Musikfilm Festivalen 2024, Cinemateket, 13.-22. september 2024
Album
Popprinsesse
Chappell Roan er en queer og campet popstjerne, hvis album The Rise and Fall of a Midwest Princess udkom for et år siden og løftede hele min sommer. Roan er kun 26 år gammel, men dette er allerede hendes anden akt: Som stor teenager fik hun en pladekontrakt, dengang var hun en mere nedtonet sangskriver, men hun blev droppet af pladeselskabet og påtog sig en ny, vild persona, der skulle udtrykke alt det, hun undertrykte i løbet af sin kristne opvækst.
Roan kunne være Elton Johns og John Waters’ kærlighedsbarn, hendes gudmødre er Lady Gaga, Cyndi Lauper og Bette Midler (især i Hocus Pocus). Roans pop er lige så iørefaldende og melodisk som Taylor Swifts, hendes tekster fulde af sex og eksplicit længsel. Singlen »Good Luck, Babe!« handler for eksempel om en ulykkelig affære med en kvinde, der ikke vil komme ud af skabet, pointen er hidsig, flabet og skråsikker: »You'd have to stop the world just to stop the feeling« – og så i øvrigt held og lykke med det.
Roan tager på europæisk turné senere på efteråret og har netop annonceret temaerne og tilføjet moodboards for koncerterne på sin Instagram: I Dublin og London er temaet Pink Pony Club, opkaldt efter endnu et Roan-hit, og Dolly Parton og 90er-ikonet Alicia Silverstone er de lyserøde muser. Åh!
Chapell Roan: The Rise and Fall of a Midwest Princess.
Dokumentar
Backstage
Dokumentarfilmen Wise Guy: David Chase and The Sopranos havde premiere på Tribeca Filmfestival i sommer, og det var en intens oplevelse at dele biografsalen med de mest dedikerede fans af The Sopranos, den legendariske tv-serie, som blev vist på HBO for første gang for 25 år siden.
Jeg har selv set de fleste afsnit i hvert fald to gange, været på en guidet Sopranos-bustur til New Jersey, og jeg tænker tit på, hvad det er, Tony Soprano gør ved mig: Hvorfor han har sådan en effekt, når han nu er, som han er?
Dokumentaren, som er i to afsnit, giver nogle svar, eller den diskuterer i hvert fald, hvordan en antihelt som Tony kunne vinde så mange hjerter og hjerner. Filmen er baseret på adskillige timers interview med David Chase, som skabte The Sopranos, og det er tydeligt, at historien var og er personlig; at den for en stor del handler om Chases egen mor og deres forhold.
Der er gamle prøveoptagelser og nye interview med blandt andre skuespillerne Lorraine Bracco, Michael Imperioli og Drea de Matteo. Klippene fra casting calls blandt lokale civile italiensk-amerikanere i New Jersey er uimodståelige, og behind the scenes-skildringerne fra seriens manuskriptforfattere er tankevækkende og øjenåbnende.
Wise Guy: David Chase and The Sopranos, Max
Loppemarked
Kostumebal
Tænk, hvis man alligevel skulle til en Chapell Roan-koncert, og man manglede et lyserødt kostume. Eller måske et blåt til den koncert i Manchester, som Roan har givet havfruetema. Tænk, hvis man hele tiden skulle til fest, eller man havde modet og tiden til at gøre hver dag til en fest. Man kan selvfølgelig gøre det til en plan og et forsæt og i forlængelse af det bevæge sig ud til Det Kongelige Teaters kostumesalg i B&W-hallen på Refshaleøen. Ifølge teatrets opslag på Facebook er der blev ryddet op på lageret, og B&W-hallen vil blandt andet bugne af »fantasikostumer, historiske dragter og dragtdele, nutidigt tøj, hatte, sko, rustninger (…)«.
Det vil desuden være muligt at købe møbler og stofrester. Særligt forestillingerne Ragnarok, Carmen, Kongens fald og Farlige forbindelser sælger ud, og det lyder jo helt fortryllende. Teatret skriver videre på opslaget, at det for eksempel vil være oplagt »at finde en kappe til rollespillet«. Selv er jeg mest fristet af udsigten til en rustning: Tænk, hvis man kunne møde raslende på arbejde og bare bede de andre om at komme an.
Det Kongelige Teaters kostumesalg, lørdag den 14. september 10-16, Refshalevej 177B, 1432 København K
Del:
