Ballet

I Guds fri natur

En af sommerens største kulturoplevelser er Verdensballetten. En omrejsende forestilling, som forbinder finkultur med folkelighed og kan opleves nogle af de smukkeste steder i Danmark (og lidt Tyskland – på vadehavsøen Sild). Jeg har oplevet den to gange og er klar igen i år på at balancere på en plasticstol, mens jeg beundrer verdensstjerner i stramt trikot.