Serveret. Karakterfuld ost skal i retten for smagen af en fransk opfindelse. 

Kulinarisk roadtrip

Det var en gammel drøm at køre tværs gennem Frankrig. Sådan som i de bedste roadmovies, nu med gastronomisk fortegn: køre derudad, nogle dage med et mål, andre dage uden. Bare tage den ad små landeveje, gøre holdt i små byer på ruten, spørge efter den lokale ost, spise egnens charcuteri og teste bagerens søde specialiteter. Nå frem til slutdestinationen som et forandret, mere oplyst menneske – i hvert fald hvad den franske kogekunst angik.

I sommer gjorde jeg det så. Foretog min kulinariske Tour de France – eller skulle man snarere sige tour de force, for man skal ikke undervurdere, hvor mange særlige retter og egnstypiske serveringer og produkter man skal igennem, når man starter i Frankrigs sydøstlige hjørne i Nice og slutter helt ude i nordvest på den lille ø Belle-Île ud for Bretagnes kyst. Fra pasta og salade niçoise over andeconfit, valnødder og svesker til æbler, komælksoste og atlanterhavsfisk.

siwu
Signe Wulff (f. 1979) er cand. mag. i fransk og moderne kultur og kulturformidling og blandt andet forfatter til 'I køkkenet med Karen Blixen'. Signe Wulff er især optaget af alt, der rører sig i den kulinariske verden og skriver til kultursektionen om mad, vin, og de oplevelser, gastronomien bringer med sig.

Andre læser også