Synliggjort. Der er fokus på fotografiets kvindelige pionerer allevegne. Lee Miller var en af dem.
Krig, krop og kærlighed
Ting kommer i bølger. I disse år er der øget opmærksomhed på kvindelige kunstnere over hele verden, såvel nulevende som afdøde. Fordi fotografi som medium er forbundet med teknik, kemisk snilde og sågar matematik, når man før digitalkameraet skulle regne på blænde og eksponeringstid og fremkalde i alskens væsker, så har man historisk set forbundet det med overvejende mandlige udøvere. Men det er langtfra det rigtige billede.
Lige siden fotopioneren William Henry Fox Talbots hustru Constance begyndte at fotografere i 1840, har det vrimlet med kvindelige fotografer. Men ligesom Constances fotoeksperimenter først for alvor er ved at blive opdaget nu, gælder det et hav af kvinder i fotografiets historie, som for tiden får den synlighed, de fortjener. Mens Louisiana lige nu viser den amerikanske dokumentarpioner Diane Arbus, har Det Kongelige Bibliotek netop åbnet en udstilling med 100 fotografier fra 1929 til 1964 taget af den 15 år ældre, ligeledes amerikanske pioner Lee Miller (1907-1977).
Del: