Spurgt. Folketingspolitikeren Peter Kofod, der bor i Haderslev, vil genopstille en kejserstatue, som tyskerne rejste for at ydmyge det dansksindede bystyre.

Kejserens gamle klæder


SAGEN KORT: Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Kofod, foreslår i netavisen Der Nordschleswiger, at en statue af den tyske kejser Wilhelm 1. bliver genopstillet i Haderslev. Byens flertal forblev dansksindet efter nederlaget i 1864, og for at vise, hvem der alligevel bestemte, opstillede tyskerne i 1890 en bronzestatue af kejseren. Efter genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland atter blev dansk, blev statuen på torvet i Haderslev omgående fjernet og deponeret på museet på Sønderborg Slot, hvor den har stået siden. Peter Kofod, der også er Dansk Folkepartis ordfører for de danske og tyske mindretal i grænselandet, mener, at tiden nu er kommet til at genopstille kejserstatuen »som lektie og monument for en svunden tid«.

ppjo
(f. 1965) blev efter jurastudier på Aarhus Universitet uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1992. Han har arbejdet på Horsens Folkeblad, Jyske Vestkysten og Radio Gladsaxe og siden 1996 på Weekendavisen. I 2011 afslørede han hjerneforskeren Milena Penkowa og Danmarkshistoriens største sag om videnskabelig svindel, ligesom han bl.a. har dokumenteret, at den danske diplomat i Berlin Vincens Steensen-Leth under krigen hjalp Stauffenberg-gruppen, der forsøgte et attentat på Hitler, samt opklaret omstændighederne omkring forfatteren Herman Bangs død i et tog i USA. Han har skrevet bøgerne Tandlægens masker, Forførerne, Flaskens ånd, Generalen – Kjeld Hillingsø og Det fordømte menneske – Jørgen Leth og den nye sædelighedsfejde.

Andre læser også