Liv er en luder. Det kan hun selv læse med tydelig hvid skrift på væggen bag sin plads i klassen. Hun er 14 år og har oplevet at få delt nøgenbilleder digitalt. Nu har hun lyst til at »smadre alle verdens regnbuer«; hun hader enhver, der smiler, for hun ved, at internettet aldrig glemmer. »Jeg er ikke mig mere, jeg er kød på en skærm,« hvæser hun.

I Sophie Zinckernagels intime, indendørs vandreforestilling Katfisk på Teater Momentum vises både længslerne og farerne i skærmens skær. Publikum er iført sorte kutter og røde eller blå hovedtelefoner, hvori vi lytter til den triste realistiske historie. I den dunkle sal rettes lyskeglen mod unge Liv (Frederikke Thomassen) i skiftende tableauer: på dansegulvet, foran spejlet, i sengen, i skolen, til den pinagtige konfirmation med sovs og kartofler på tallerkenen.