Anmeldelse. Hvisken i støvet placerer sig en smule akavet mellem lyrisk kærlighedsepos og socialrealisme, men åbner også for et sjældent møde med Senegals rige filmkultur.
Kærlighed i tørketider
Med denne uges premiere på Hvisken i støvet får danske biografgængere en yderst sjælden mulighed for at stifte bekendtskab med et værk fra den måske mest oversete filmregion herhjemme: Afrika syd for Sahara. Så overset er det afrikanske kontinent i filmsammenhæng, at de færreste vil være i stand til at skelne mellem traditioner og tendenser de forskellige lande imellem. I filmverdenen som i så mange andre sammenhænge er Afrika til stadighed skammeligt ukendt og underbelyst.
Hvisken i støvet foregår i Senegal, som er den af kontinentets filmnationer, der kunstnerisk set har markeret sig stærkest gennem historien. Herfra har vi fået store auteurs som Ousmane Sembène og Djibril Diop Mambéty, ligesom sidstnævntes fransk-senegalesiske niece Mati Diop er et af disse års mest lysende talenter på den internationale kunstfilmscene.
Del:
