Julekalkun

Flæskesteg eller and til jul? Hverken-eller. Thi det skete i de dage, engang i min barndom i 00erne, at min mor faldt over et fatalt juleprogram med en ung og charmerende, pjuskhåret Jamie Oliver, som hun aldrig kom sig over. Jamie bekendtgjorde med læspende overbevisning, at julemad er kalkun, kartofler og gravy. Sådan blev traditionen hjemme hos os. Gradvist kom en fast kanon af retter til, som både smager vidunderligt juleaften og brillerer i restesandwicher i dagene efter jul, hvor man ligger på sofaen og splatter ud.

Jeg er kommet nølende til madlavning. Min mor og bror stod for julemiddagen; jeg gik til hånde med idiotsikre opgaver, meldte mig på salaten, snittede og pillede. Normalt foretrækker jeg lavrisiko-madlavning, pastalivet, så at fyre en sværvægtsfugl i ovnen og lade den riste over et sagte varmeelement i timevis, mens man bider negle over, om den bliver rå eller tør, har jeg overladt til folk med bedre nerver. Men i år skal jeg holde jul med min svigerfamilie og har fået min mor og bror, der ellers laver alt på gefühl, til at diktere en hellig tekst om de seks-syv retter, der skal på julebordet. Om det så tager hele dagen, mens man tøffer rundt i pyjamas.