Ikke en chance, så den må vi tage

Rasmus Langeland fik opført sin gård i Algade i Korsør i gennemført rokokostil i 1761, og han havde næppe kunnet forestille sig, at man på denne varme sommerdag 260 år senere bliver mødt af kunstneren Villiam Miklos Andersens værk Consignment lige inden for døren – et værk, der fremmaner vores mobile liv og den digitale sky, som altid svæver over os. I rummet til højre leger Kåre Frang med margarine i værket Life and Luck, en hilsen til margarinefabrikanten Thorvald Pedersen, som engang beboede huset, og går man til venstre, befinder man sig midt i Eliyah Mesayers installation Illiyen National Anthem, som vil skabe rammerne for en slags post-national nation.

Det er præcis det clash, som lederen af Korsørs nye kunsthal, Henrik Broch-Lips, er ude efter. Samtidskunst skabt af unge generationer af kunstnere, som er helt ude på kanten, skal konfronteres med historiske rum, der hvisker om århundreders begivenheder. Her overnattede engang Struensee og Caroline Mathilde på højden af deres kærlighedsaffære, og stiger man op til kongeværelset på første sal, møder man i dag Morten Modins gigantiske version af Struensees afhuggede hoved, genskabt i 3D-printet pink bionedbrydelig plastik. Hovedet fylder næsten hele rummet.