Kultur

Udogmatisk. »Jeg blev færdig med at have ondt af mig selv i begyndelsen af 20erne.« Lilibeth Cuenca Rasmussen om besværlig identitetspolitik og morsom performancekunst.

Kamæleon

anrr
Foto: Andreas Holmby Andreas Holmby

Under den gigantiske stråhat på pæle står et menneske. Det er kun den nederste del af kroppen, der er synlig. Et lyserødt skørt, to toptrænede ben og et par rulleskøjter. Jeg finder et ledigt sæde langs væggen i Hal 5 på Copenhagen Contemporary til Lilibeth Cuen­ca Rasmussens performance Cocktails og hilser på min femårige sidemand, der allerede før forestillingens begyndelse lader til at have tabt sit hjerte til rulleskøjteløberen – og i særdelshed hans lyserøde skørt.

Til venstre for stråhatten, der også er et hus, står en gigantisk iglo. På afstand er den bare en iglo, tæt på er den også et skørt af luftpostkonvolutter. Oppe under loftet hænger pupper af hvide dyner, en slags hængekøjekoloni, og i midten af rummet er en tipi af hvide, florlette lagener udspændt mellem gulv og loft, ti meter høj eller mere, holdt på plads af ti tunge koralsten.

anrr
Anna Raaby Ravn
(f. 1990) skriver om kunst og kultur. Hun er uddannet i Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.
anrr@weekendavisen.dk

Andre læser også

  • Kultur
    Abonnement
    Sneglens tempo

    Vovehals. »De går i stykker, når man pådutter dem bestemte budskaber og politiske dagsordener. For kunstværket er en snegl, og det vover sig først ud i verden, når du lader det være sig selv.« Farshad Farzankia om billedkunst, film og fremmedgørelse.

  • Kultur
    Abonnement
    Fremtidslevn

    Tusindårskunst. »Det eneste, der vinder over ler, er sten.« Klara Lilja er kunstner, men også udøvende alkymist, og hendes værker er beskeder til kommende generationer.

  • Kultur
    Abonnement
    Moder er kunst

    Verdensaltet. Udstillingen 'MOR!' er en ode til moderskabets kunsthistorie – og til alle, der er blevet født. Anna Raaby Ravn om barselsliv, fotografi og urmødre.

    Oplæst
    Anna Raaby Ravn