Sanseambassadør. For Helle Lieffroy handler vin ikke om territoriemarkeringen, men om nysgerrighed over for alle de smagsoplevelser, der venter os i glas og flasker.
I vinens tjeneste
Vandet slår blidt i strandkanten, da jeg træder ind ad døren i Hesselhuset, en gulkalket gammel bygning, der ligger ved Nyborg ud mod Storebælt. Jeg har sat sommelier Helle Lieffroy stævne på Restaurant Lieffroy til en snak om hendes arbejde, der handler om druer, flasker og smagsoplevelser. Hun er lille og net med langt lyst hår og blå øjne. Sådan en kvinde, man i gamle dage ville have kaldt »bly«, hvilket dog bliver sat til vægs af Helle Lieffroy, der på Instagram går under aliasset Madame Lieffroy – og ud over at færdes virtuost i vinens univers også går på jagt udstyret med riffel og jagtgevær.
Der er ved at blive dækket op i restauranten. Knitrende hvide servietter, stivede duge, funklende vinglas på række. Havet ligger bredt ud for enden af rummet, der har store ruder ud mod havet. Det ser ud, som om Storebæltsbroens pyloner har prikket hul i tågen og svæver i det fri. Vi sætter os foran Helle Lieffroys domæne: det store vinrum og de 3.000 flasker vin, som ligger køligt gemt af vejen. Vinkortet er læderindbundet. Siderne er tykke, papiret har struktur, og jeg kigger nysgerrigt gennem de 31 sider, der spænder prismæssigt fra stille og rolige 270 kroner til svimlende 27.000 for en Château Pétrus fra 2018.
Del:



