Hovedløs gerning? I årevis har Martin Kongstad ledt efter en moderne restaurantscene i Rom, og nu er han igen sikker på, at der findes nyt liv i sprækkerne fra Trasteveres Disney-restauranter.
Det rød- og hvidternede fængsel
Klokken er lige slået et i Rom, kyllingemanden lukker sit polleria, henter skinkemanden og går rundt om hjørnet til Alfredo for at få en solid frokost, og det er betryggende, at man altid er gået i stå på Via della Scrofa, og at livet i gaden ikke er synderlig forandret siden den nat for 421 år siden, da Caravaggio ifølge politirapporten tæskede sin modstander med en kæp.
Jeg er taget til Rom for at finde det nye romerske køkken, det har jeg ledt efter i 20 år, men denne gang er jeg sikker på at finde en vej ud af »det rød- og hvidternede fængsel«, som Sofie Wochner, danskfødt restauratør i Rom, kalder Disney-restauranterne i Trastevere og Centro, og det baserer jeg på artikler fra lokale guides og på alle de fuldskæg og tatoveringer, som byens nye kokke lader sig fotografere med. Samtidig gør jeg mit bedste for at glemme, hvor voldsomt jeg forregnede mig, da jeg senest mente, at noget nyt var på vej i Rom, og anmeldte den nyslåede michelinrestaurant Bistrot 64 med følgende:
Del: