Stjerne. Landets hyggeligste michelinrestaurant hedder Domestic, de har skruet op for klimabevidstheden og bruger ikke længere udenlandske råvarer som citron, vanilje, chokolade og sort peber, men hvordan er maden?
Al den snack i Aarhus
Ønsker De vand med eller uden bobler?«
Vi var dus, sidst jeg spiste på Domestic i Aarhus, men det er fire år siden, og man har tydeligvis gjort sit for at skifte niveau. Restauranten ligger berlinsk i en baggård med graffiti, og de højloftede lokaler med træværk og mursten har altid underbygget stedets ønske om at opføre sig bæredygtigt. Siden 2015 har man fremstillet egne mælkeprodukter, brygget øl, syltet og fermenteret på glas til de lange hylder, dette er intensiveret på eget laboratorie i havnen, og det proklameres på hjemmesiden, at man ikke længere vil bruge udenlandske råvarer, hvorfor sort peber, vanilje, chokolade og citron ikke indgår i maden.
Del: