Standard. I disse år er mellemlaget i København verdens højeste. Martin Kongstad guider til 30 steder, hvor pris og kvalitet går op i en højere enhed, og genbesøger restaurant Barr for at se, om den holder trit med sig selv.

Restauranternes 1.division

Ugentlig modtager jeg mails fra bekendte og ubekendte, som vil rådgives i restaurantvalg. Har du en guide til restauranter i Montpellier? Hvor skal jeg spise med otte norske grafikere på onsdag? Den klassiske spørger er et par i trediverne, som får børnene passet, skal ud at spise for første gang i et år og er skræmt fra vid og sans af egne forventninger. De vil finde et sted med afslappet stemning, god mad og vin og moderate priser. For ti år siden svarede jeg altid Restaurationen. Ægteparret Jacobsen var i årevis urørlige, hvad angik stor gastronomi til imødekommende priser. Siden opstod det luksusproblem, at mellemlaget boomede.

Interessen for bedre madlavning eksploderede i 00erne, men finanskrisen bremsede det buldrende overforbrug midlertidigt, og den nys opståede påholdenhed skabte behov for moderat prissatte restauranter med høj standard, og i forlængelse af dette åbnede den ene fremragende restaurant efter den anden, og København blev den by i verden, hvor mellemniveauet er højest (Aarhus fulgte trop, siden Odense og Aalborg).

mail
(f. 1963) er forfatter og journalist blandt meget andet. I en årrække vært i interview- og madprogrammet 'Bearnaise er dyrenes konge' på Radio24syv, der nu sendes på mediet Euroman. Madanmelder og skribent på Weekendavisen. Instagram: www.instagram.com/martinkongstad/

Andre læser også