Tillad mig at starte med en anekdote: I de sidste mange år af sit liv undgik min mor biografen, fordi hun var bange for at være til gene. Med en kræftdiagnose, der gjorde hende tilbøjelig til at udvikle langvarige lungebetændelser og gav hende en porøs rygsøjle, var hendes bekymring ikke helt ubegrundet. Hun havde svært ved at sidde stille længere tid ad gangen uden mulighed for at skifte position, og to timer uden at hoste var i perioder utænkeligt for hende.

Jeg tror, hendes beslutning om at vende biografsalen ryggen blev truffet, efter vi havde været inde at se filmatiseringen af Les Misérables (den musical, som lidt ufortjent indbragte Anne Hathaway en Oscar-statuette for bedste kvindelige birolle). I bilen på vej hjem fra Svendborg Biograf forstod jeg ikke, hvorfor hun ikke bød mere ind i samtalen – det var, som om jeg var den eneste, der havde fulgt med i filmen – men jeg tror, jeg forstår det nu. Hun havde, antager jeg, haft for travlt med at inddæmme sin krop.