Anmeldelse. Gengangere på Husets Teater er både rørende og medrivende, men en smuk scenografi og stærke skuespilpræstationer redder ikke Ibsen-fortolkningen fra sin egen forvirring.
Hokus pokus Regine i fokus
Det er en svær opgave, som instruktør og teaterchef på Husets Teater Liv Helm har stillet sig selv med sin opsætning af Henrik Ibsens Gengangere: På lige under halvanden time skal skeletterne vælte ud af skabene i en afsides og regnvejrsramt by på den norske vestkyst, et børnehjem skal brænde ned til grunden, et tvivlsomt sømandshjem skal have sikret sig finansiering, en hjemfaren søn skal omkomme af noget sandsynligvis syfilitisk, og stuepigen Regine, der i originaludgaven er en bikarakter, skal være omdrejningspunkt for det hele.
Bevares, Liv Helm har gjort det før og med succes: I Gertrud svarer igen og senest Kong Lear, hvor henholdsvis mor-Gertrud fra Hamlet og datter-Cordelia fra Kong Lear kom til orde, måske endda genmæle.
Del:



