Undertryk. Drengene måtte ikke græde i skolegården, det var pigernes privilegie, men min bror var forud for sin tid.
Gyldne dråber
Som barn tabte jeg ofte med vilje til min storebror i UNO. Når vi spillede fodbold, badminton og kinaskak, var nederlaget selvskrevet, men i UNO havde jeg en reel chance. Alligevel lod jeg ham vinde, fordi han blev så uendelig ked af det, når han tabte. Ikke vred eller bitter, bare ked af det. Og herfra ked af, at han blev ked af det.
Det betød, at han ikke var til at lege med resten af dagen, og de dages kedsomhed var næsten ikke til at bære.
Del:
