Levned & meninger. En dag tager de en quiz i et amerikansk magasin, der lover at afsløre kvaliteten af deres ægteskab. Han er under middel. Hun ender i kategoerien »meget dårlig hustru«.

Min morfars Taj Mahal

Når man er barn, måler man ikke afstande i kilometer, og derfor kan et land, som ligger langt væk, men optræder hyppigt i de voksnes samtaler, forekomme mindre fjernt end et land, der geografisk set ligger tættere på. Af samme grund var jeg som barn helt overbevist om, at Indien måtte ligge så tæt på Danmark, som Sverige gjorde. Ved at se Gøngehøvdingen havde jeg lært, at det krævede en regulær isvinter, før svenskerne fandt en måde at krydse Øresund, mens Indien var et land, jeg rejste til, hver eneste gang jeg besøgte min morfar.

I hans entré hang Livets hjul, en visuel fremstilling af buddhismens opfattelse af livet, malet af en lama fra Himalaya, og til middag kunne man være så heldig at få serveret stærk lammekarry med tomatchutney til. Når lysbilledfremviseren blev hentet frem, blæste den motiver af gamle mænd med turbaner og kvinder med næseringe op på det hvide lærred, og på hans arbejdsbord stod en lille grotesk lerfigur af en forpint mand, hvis krop var fyldt med bylder. Figuren var, ligesom det æblegrønne stykke silkestof, som min mormor bar til sit bryllup, indkøbt i det forjættede land.

kats
(f. 1988) er kulturredaktør på Weekendavisen. Uddannet i antropologi fra Københavns Universitet og Columbia University, New York. Startede med at skrive for Atlas Magasin, og har siden 2015 gjort det på Weekendavisen, hvor hun også har redigeret sektionen Bøger. Har tidligere boet i Jerusalem, og undersøger i dag gennem kultur som prisme, hvem vi var, og hvem vi er ved at blive.

Andre læser også