Postkort fra sommerens lørdag

Sommeren har to tinder. Lyset er på sit højeste i juni, til midsommer, mens man i august knap kan klare heden længere. Mellem dem ligger juli, lys og varm og i læ. Sommerens lørdag. »Industriferien«, et lige så rædsomt udtryk som staycation. »Agurketid«, endnu et træls ord for sommerstilstanden, en påstånd om, at der ikke sker noget, det er værd at skrive hjem om. Som om der ikke altid er tusind dramaer i gang ude i verden, som om der ikke er tusind i gang inde i én selv.

Man kan sætte sig med et glas vin, et blankt papir eller et postkort en sommeraften, se, om ikke ordene kommer. Måske bare en hilsen. Postkort er agurketidens sande medium. At skrive hjem (eller ud) om ingenting, om vejret. At skrive et postkort er tegnet på ægte kærlighed: Jeg har ingenting at sige, kun at det netop er til dig, jeg vil sige dette ingenting, som Roland Barthes omtrent skriver. Industriferie og agurketid, jøsses. Hør hellere, hvordan Rakel Haslund-Gjerrild skriver om »paradismåneden« juli i Adam i Paradis: »Denne ene måned herhjemme, hvor ordene inde og ude holder op med at betyde, hvad de betyder alle årets andre måneder. I juli sover man med vinduer og døre åbne. Vi bliver til små havedyr og spiser ude; terrassebordene står og drikker af varmen som tørstige køer. I juli møder man ingen modstand; at gå ud er som at gå rundt i sig selv.«