Grønt, Grill og Genkendelse

Jeg befinder mig i den bedste af alle tider, midt i et grøntsagsparadigmeskifte. Jeg, en grøntsagsglad pige i uforbeholden fryd over, at der lige nu finder et madkulturssporskifte sted om benene på mig. Et skifte, som ruller et lovende nyt grøntsagssyn ud blandt mine madborgere. Groft forenklet og naturligvis med mangfoldige undtagelser går vi langsomt fra et »protestantisk grøntsager er billig mad og skaber højt­ydelse hos folkeholdet-syn« til, at vi begynder at samtænke, at grøntsager kan have hedonistiske høje toner og fortolkes ind i fremtidens grønne køkken med nydelse og glæde.

Falder det Dem svært at glædes ved dette paradigmeskifte, da er det tiden lige nu – den absolutte højsommer, hvor alting står i sin mest struttende lokkende grønne væld, at forsøge sig, øve sig, smage og nyde. Jeg siger ikke, at det er nemt. Det er paradigmeskifter historisk set ikke, hverken på spisebordet eller i verdensherredømmet. Lige nu kan De få hjælp af sommerens ypperligste smage, måske lidt ferietid kan give øvelsen en snert af leg og overskud og ikke mindst, så er der en metode lige ved hånden, som mange holder af i sommerens ulidelige lethed: grill.