Jeg har fået Disney-sangen »Prins Ali« på hjernen efter at have læst om genier i Helen Lewis bog, der er et ihærdigt forsøg på at komme begrebet til livs. Det er også skuespiller Preben Kristensen, der i filmen Aladdin lægger sin meget musikalske stemme til ånden i lampen, der sjovt nok hedder Genie, som betyder en person med ekstraordinære evner.

Genier hænger derimod Lewis langt ud af halsen. Det skriver hun i sin indledning, og grunden er, at indlejret i genibegrebet er en mørk hemmelighed.