Gæsten er sendt fra himlen

På middagstallerkenen foran mig ligger en enkelt dadel placeret. Man siger, at man altid skal spise et ulige antal dadler, for sådan gjorde profeten Muhammed, får jeg fortalt. Jeg er blevet inviteret på middag hos den afghanske familie Safi i deres røde murstenshus en halv times kørsel fra København. Dadlens ensomhed på porcelænet står i skærende kontrast til resten af det fem meter lange spisebord, som er fyldt op med store fade med farvestærke og velduftende retter, høje lysestager og langstilkede glas. Den store stue, vi sidder i, er belagt med gigantiske dybrøde tæpper, der dækker gulvet i lodne firkanter og giver rummet en dunblød akustik. Den danske parcelhusverden lige uden for hoveddøren føles langt væk. Efter et år uden eksotiske rejser og nyopdagelser føles det lindrende for min efterhånden lidt rastløse sjæl at være bænket ved familiens spisebord.

Det er Enayatullah – Enayat blandt venner – der har inviteret mig for at introducere mig for det afghanske køkken. Han er 32 år og den ældste i søskendeflokken. Det er også ham, der fylder min tallerken med de forskellige retter, mens han fortæller, at det er 20 år siden, familien kom til Danmark: