Reportage. Det skulle have været historien om desperate tunesere fra underklassen, der hellere vil risikere livet over Middelhavet end at blive i Tunesien. I stedet kom den til at handle om et land, hvor selv den veluddannede middelklasse ønsker at rejse.
Middelklassen pakker kufferten
TUNIS – »Du kan se dem over det hele,« siger chaufføren, der kører mig rundt i Tunesiens hovedstad, Tunis.
Hun peger ud på gaden, så jeg kan se, hvad hun mener. Overalt sidder mænd og drikker kaffe og ryger cigaretter, mens de sludrer. Det er midt på dagen på en hverdag, men mange af dem har ikke andet at tage sig til. De sidder udenfor på billige kaffebarer eller hænger på gadehjørnerne i 40 graders varme. De venter på, at noget skal ændre sig i Tunesien, men på det sidste er situationen i landet kun blevet værre. Ungdomsarbejdsløsheden er gået fra 35 procent til 41 procent.
Del: