Dante åbner Den guddommelige komedie sådan her: »Midtvejs på vores vandring gennem livet/ befandt jeg mig i mørke, dybe skove, forvildet fra den vej jeg burde følge.« Alle, der har været i midtvejskrise, ved nøjagtigt, hvad han taler om, og det samme gør Ditlev Tamm, som nu har genfortalt Dantes langdigt i en ny, virkelig smuk og overdådig udgivelse fra Strandberg Publishing.

Når man er faret vild, kan en omvej føre en tilbage til livet, skriver Tamm indledningsvis, og det er vise ord. Stor tak til ham for at have droppet komediens versemål og for i stedet at gøre teksten så tilgængelig, at selv dem med kvartvejskrise kan læse med. Det er en bedrift, men mine lovord standser ikke her, for hver sang – eller kapitel, om man vil – er illustreret af kunstneren Alexander Tovborg, og det er på alle måder fedt, at vores øjne hele tiden kan rulle rundt i hans billeder af de personer, dyder, synder og steder, som Dante oplever i Helvede, Skærsilden og Paradis.