Vildt. Det er om at få det bedste ud af den halve buk, som den flinke jæger med fjer i hatten hvert år anbringer i vor fryser.

Forstærkninger

Nu skal vi rige og privilegerede, som hytter os i ly, mens hele verden brænder om vor vugge, snart have flere stik i armen. Først de årlige influenzavacciner. Så måske også det forstærkende »booster covid-shot«, som skal tredoble de færdigvaccineredes beskyttelse mod at dø af pesten, mens fattige landes befolkninger endnu ikke engang har modtaget deres første skud.

Desværre kan ingen vaccine hindre talebanske mørkemænd i at forstyrre vores nattesøvn med hjælpeløs afmagt over deres gerninger. Til gengæld er indsprøjtningsbeskyttelse mod den lumske borreliose lige på trapperne. Snart vil vi kunne vandre ubekymret gennem mark og skov uden frygt for de satans blodmider, der lurer i det grønne.

Andre læser også