Jamen lad mig starte med det mest iøjnefaldende og mindst vigtige ved Kejseren af Portugalien på Betty Nansen Teatrets Edison-scene: Maria Rossing spiller alle rollerne, og hvis ikke jeg tæller forkert, så er der over ti forskellige karakterer på scenen i løbet af den næsten to timer lange, pauseløse forestilling.

Hun gør det fænomenalt, helt enestående. Jeg ser for mig, hvordan hun efter at have oplevet den irske skuespiller Andrew Scott gøre noget tilsvarende i den britiske opsætning af Onkel Vanja for et par år siden har ringet til instruktør Elisa Kragerup og sagt »det vil jeg også, for det kan jeg også«.