Dygtige memere har en særlig magt

I Weekendavisen i sidste uge skrev Christoffer Zieler en kommentar om memes som satire. Her svarer mememageren Mikkel Agersnap, som står bag profilen cand.merc.memes.

1) Memes er en digital udtryksform, der handler om at skabe en relaterbar følelse hos seeren og påpege en kulturel indsigt. De er i de fleste tilfælde underholdning, som skaber samhørighed blandt dem, som forstår dem og fanger referencerne. Men ligesom musik, teater og litteratur kan memes bruges til satire og politiske budskaber – ikke fordi memes i sig selv er satiriske, men fordi enhver udtryksform kan anvendes til at kritisere verden omkring os.

2) »Memes er onkelagtige«, sådan startede Zieler sin kommentar i sidste uges avis, og det er en ærgerlig måde at indlede en samtale på. Det er en upræcis og doven kritik, der signalerer fordom frem for forståelse. Når det er sagt, vil jeg gerne give Zieler lidt snor her, fordi der findes mange memes, hvor joken er banal og uden dybde. Men det er ikke en fair generalisering af memefænomenet. Memes er en alsidig kommunikationsform, hvor der naturligvis findes indhold af høj og lav kvalitet. Hvis Zieler eksponeres for mange onkelagtige memes, kan det skyldes, at algoritmen viser ham det, den tror, han vil engagere sig i. Eller måske ser Zieler kun det, hans venner deler på Facebook – og så er det ikke memekulturen, men snarere hans venner, der er onkelagtige.

3) Det er en misforståelse, at memes kun består af en håndfuld skabeloner. Ja, der findes ikoniske memeskabeloner, men de bruges som kreative rammer med ny tekst og ny vinkel. At noget er genkendeligt, er ikke ensbetydende med, at det er kedeligt. Derudover er memes blevet mere komplekse i løbet af de seneste år. Memekulturen er enormt konkurrencepræget, hvor dem, der ikke fornyer og tilpasser sig, bliver glemt. Et markant kendetegn ved memekulturen er, at den konstant udvikler sig og genopfinder sine egne formater.

4) At sammenligne satiretegninger og memes er som at sammenligne sportsgrene. Nogle foretrækker fodbold, andre håndbold. Det er meningsløst at diskutere, hvilken udtryksform der objektivt er bedre. Men én ting er tydelig: Memes spiller en langt større rolle i den offentlige samtale i dag, end satiretegninger gør. Memes har den fordel, at de ikke er gemt bag betalingsmure og langt lettere kan gå viralt. De er født på internettet, og satiretegninger er født på papir. Disse faktorer gør, at memes i 2025 er mere dagsordensættende end satiretegninger. Dygtige memere har en særlig magt, og det bør de anerkende.

Jeg fik øjnene op for, hvor stor magt memes kan have, da jeg i et memeopslag sidste år påpegede de slående ligheder mellem den amerikanske bestseller The Latte Factor og en ny bog fra Gyldendal kaldet Caffe latte-reglen. Medierne samlede historien op, og Gyldendal slog fra sig og sagde, at jeg »bedrev karaktermord«, og at »de undersøger de juridiske muligheder mod mig«. Jeg fortryder ikke noget i den sag, men det lærte mig, at jeg skal være påpasselig, og at jeg skal sikre mig, at jeg kan stå inde for, hvad jeg publicerer, og hvilke ringe i vandet det skaber.

5) De tre billeder, Zieler fremhæver i sin klumme, er hverken memes eller satire. Der er intet satirisk i, at Trump deler et AI-genereret billede af sig selv som pave eller stjernekriger. Det er heller ikke memes, han deler. Selvom der er noget humoristisk ved dem, skaber de ikke den her relaterbare følelse hos seeren, som ofte kendetegner et godt meme, nemlig at modtageren tænker »Nå ja, det er da rigtigt«. Alle sjove eller mindre sjove billeder på nettet er ikke memes. Det, Trump har gang i, er at få opmærksomhed og associere sig selv med storhed. Det er propaganda, ligesom når det kommunistiske styre tegnede Mao som en sol for at give ham et guddommeligt præg. Det er derfor ikke memes, men blot klassisk politisk branding af en leder.

6) En sidste, men vigtig pointe i denne debat er, at ikke alt, hvad memere udgiver, er memes. Memes får folk ind i butikken, men når de først er her, kan man sagtens vise dem andet. Jeg har blandt andet taget op, at tv2.dk jævnligt sælger annonceplads til svindelvirksomheder samt at Ekstra Bladet fotograferer halvnøgne kvinder på festival (uden samtykke) og lægger dem i store gallerier bag deres betalingsmur. Her formidlede jeg pointer ved hjælp af screenshots, tekst og memes – altså en kombination af forskellige kommunikative værktøjer. Og her rammer vi den centrale pointe: Memes er, ligesom alle andre kommunikationsformer, et redskab. De kan bruges til satire, underholdning, mobning, reklame osv. De er en digital katapult til at få en pointe ud over rampen – uanset om pointen er valid eller ej.

Mikkel Agersnap er stifter af cand.merc.memes – en memeprofil på Instagram, og vært på podcasten cand.merc.podcast på Podimo.