Kommentar. Den åndelige oprustning, som mange politikere har efterspurgt, fandt denne sommer sit visuelle udtryk: Krøyer-sommeren.

Du danske Krøyer-sommer

Sidste sommer skulle alle klæde sig i limegrønt og opføre sig som nogle forkælede møgunger. »Brat summer« hed fænomenet, der var akkompagneret af musik af Charli XCX, og hvis signaturdrik var noget med vodka om natten og Red Bull om dagen. Eller også var det omvendt. Det handlede om at omfavne kaos og være ligeglad med regler og andres mening og gå i en Temu-agtig limegrøn farve. Kamala Harris var brat, Helle Thorning var brat, det var fedt at være brat i en velordnet verden.

Men sidste år er længe siden. Verden er i mellemtiden blevet mere kaotisk og kalder nu på noget andet – på nostalgi og længsler og håndpillede rejer.

asmh
(f. 1972) er kulturkommentator og magister i litteraturhistorie med supplerende fag i filosofi og idéhistorie. Hun skriver om litteratur, tidsånd, dannelse, eksistens og kulturhistorie. Har desuden bidraget til en række antologier og er bestyrelsesmedlem samt foredragsholder.

Andre læser også