Soulmate. Datingdokumentaren Hotel Romantik om gamle singler på kærlighedsjagt kan lære de unge at være mere modige og mindre neurotiske.
Ild i gamle huse
Blonde Lise-Lotte på 63 år med de rødmalede læber er vild med skaldede, tavse Frank på 70 år og omvendt. Det har stået klart, siden de to tjekkede ind på et hotel i billedskønne Schweiz sammen med 18 andre singler mellem 62 og 78 år i DRs nye datingdokumentar Hotel Romantik; et program, der stiller den unge, moderne kærlighedsscene i skarpt og småtrist relief. De 20 bliver smidt sammen på kryds og tværs i diverse udfordringer, overhældt med alkohol og ført parvis ind i den afsides »Mumsehytte« med dobbeltseng. Selvfølgelig med det formål at skabe, ja, romantik.
Frank og Lise-Lottes forelskelse er rimelig åbenlys. Alligevel forsøger en af de andre singler, Lars fra Gentofte med de sølverne krøller, at krabbe sig ind på Lise-Lotte. Frank har kun vundet første runde, mener Lars, så i femte afsnit inviterer han sin udkårne på et glas vin og gør noget, som jeg ikke kan forestille mig én eneste ung singlemand gøre i 2025:
Del: