Kultur

Attraktion. Igennem ti år har Gift ved første blik formået at kvalificere reality-tv som public service, men ikke at få par til at holde hinanden ud. Vi tegner et portræt af programmet, der år efter år får os til at stille spørgsmålet: Hvor mange gange kan et eksperiment mislykkes, før det ikke længere er et eksperiment?

Enhver kærlighedshistorie er en spøgelseshistorie

Pludselig, imens jeg sad og så første afsnit af Gift ved første bliks (GVFB) niende sæson, dukkede et citat op i mit hoved. Der stod solcelleingeniøren Rasmus med det veltrimmede fuldskæg, og der, for enden af det ikkekirkelige kirkegulv, åbenbarede Sara sig. Arm i arm med sin far. Hun arbejder for Energistyrelsen. Ligesom Rasmus kan hun godt lide at gå nørdet til tingene. De har en uforglemmelig aften. De kan ikke få sig selv til at tro på, hvor heldige de er. Dem skal vi vende tilbage til.

Først, citatet. Det lyder som følger: »Enhver kærlighedshistorie er en spøgelseshistorie.«

Andre læser også

  • Ideer
    Abonnement
    Stræber søger mage

    Powercouple. Ambitiøse, højtuddannede mænd leder forgæves efter kvinder, der er lige så karriereorienterede som dem selv. Det viser nyt dansk studie.

  • Ideer
    Abonnement
    Gensyn med ekskæresten

    Om igen. Vi bliver ikke lykkeligere af at skifte vores partner ud, snarere tværtimod. Et stort forskningsprojekt følger 12.000 tyskere og deres partnere for at kortlægge den adfærd, de gentager med den ene kæreste efter den anden.

  • Ideer
    Abonnement
    Assisteret kærlighed

    For evigt. Trods urbanisering og en frembrusende økonomi sværger inderne stadig til arrangerede ægteskaber, mens forelskelse anses for sløset og useriøst. Og måske har de en pointe.

    Oplæst
    Sonja Furu