Druknet i malvasia

I dramaet Richard III har Shakespeare udødeliggjort en højst usædvanlig henrettelse. Kongens bror George, hertugen af Clarence, er anklaget for forræderi og føres til Tower of London, hvor bødlerne venter på ham. På den tid var hængning og halshugning de foretrukne metoder, men ifølge legenden fik George selv lov til at bestemme, hvordan han ville dø. Han bad om at blive druknet i et fad med sød vin lavet på malvasiadruer – hans yndlingsdrik. En række kilder anser historien for at være sand, også fordi kongen så på behændig vis undgik at udgyde royalt blod.

Det er naturligvis brutalt, men jeg har alligevel altid tænkt, at det trods alt også var en exit, der var noget stil over. Og når min fantasi er i et af sine mere makabre og dramatiske hjørner, har jeg funderet over, hvilket vinfad jeg gerne selv ville puttes i, hvis nu min skæbne blev som hertugen af Clarences.