Kropsalder. Endnu en sæson af Robinson Ekspeditionen lakker mod enden. Hvordan har Danmarks første realityprogram forandret sig siden dengang i 1998, hvor hele landet kom på fornavn med Hade-Hanne og Biker-Jens?
Drømmen om en Robinson-ekspedition
I 1998 skete det noget nyt. Robinson Ekspeditionen fik premiere på TV 3, og dermed fik vi det første eksempel på, hvad vi senere skulle lære at genkende som moderne realityfjernsyn. Konceptet lød sådan her: I en ikke så ligetil pærevælling af Robinson Crusoe og Fluernes herre; af docusoap, overlevelsesprogram og quizshow skulle en gruppe almindelige danskere bo på en øde ø i det sydlige Malaysia med alt, hvad det indebar af sult og afsavn af modernitetens komfort – og oven i det skulle de så dyste indbyrdes, og med jævne mellemrum sende hinanden hjem ved afstemning. Folk blev straks mistænksomme. Af den meget aggressive måde, programmet blev beskrevet af medierne på – for eksempel »psykologisk halshugning for åben skærm«, »nådesløs udnyttelse af andre mennesker« – kan man mærke, at forskere såvel som kulturkommentatorer simpelthen manglede sprog for, hvad der foregik. Måske var det ikke bare dårligt fjernsyn; måske var det simpelthen ondt? En ting er sikker: Denne moralske panik bidrog, som den jo har for vane, kun til den fælles, nærmest glødende besættelse af Robinson, der over nogle måneder fik landet til at gå op i en spids. Ord som »Mataking« og »øråd« var pludselig fuldstændig gængse. Billedkunstlæreren fra Fredericia, der bare havde fået tilnavnet Hade-Hanne, var en person, man burde have en holdning til. Robinson var overalt. Der var sket noget nyt. Noget måske skadeligt. Noget med sikkerhed æggende. Over en million seere stillede ind på finalen, der vel at mærke blev sendt på en betalingskanal, og så den aarhusianske fængselsbetjent Regina vinde titlen som »Årets Robinson« over den horsensianske servicechef Karina.
HVOR ER ROBINSON i 2024? En indrømmelse: En del af mig troede, det var færdigt for længst. Men der, på siden af et busstoppested, så jeg en dag en reklame for dette års 25. sæson, hvorfra ekspeditionsleder Jakob Kjeldbjerg stirrede olmt på mig med korslagte arme. Det, der dengang ligesom havde fyldt hele verden, også for mig, nåede nu kun frem til mig via den plakat. Hvordan i alverden skete det?
Del: